Betingelser for brug af ProjectPad & 100 klimaløsninger på 30 dage

Behandling af personoplysninger på platformen

Når du bruger platformen vil din arbejdsgiver og Innovation Lab indsamle og bruge nogle oplysninger om dig. Det er oplysninger om navn, email, telefonnummer, IP adresse, lokation og profilbilleder (hvis du ønsker at bruge dette).

Vi vil ikke bruge oplysningerne uden at være helt sikker på, at det er okay med dig. Derfor vil vi gerne bede om dit samtykke til, at vi kan indsamle og bruge oplysningerne.

Hvad skal vi bruge dine oplysninger til?

Oplysningerne bruger din arbejdsgiver til at få overblik over aktivitet, støtte og interesse for interne projekter. De bruger desuden oplysningerne at finansiere projekterne, se kommentarer, likes og øvrig aktivitet i ProjectPad. Derudover stilles generel statistik over brugernes aktivitet til rådighed for arbejdsgiveren i platformen.

Ved levering af platformen fungerer Innovation lab som databehandler. Det betyder, at Innovation Lab kun behandler dine oplysninger på vegne af din arbejdsgiver og kun på din arbejdsgivers instruks.

Vi skal nok passe på dine oplysninger

Vi sørger selvfølgelig for, at dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert. DIGITAL BY INNOVATION LAB Aps, Carl Blochs Gade 37, 1., 8000 Aarhus C., digital@ilab.dk, https://ilab.dk og din arbejdsgiver, vil komme til at behandle de indsamlede oplysninger. Herudover anvender vi Linode til hosting af platformen. Serveren er hjemmehørende i Tyskland. Linode opbevarer og behandler personoplysninger for os som databehandler.

Du kan altid rette i dine oplysninger, få at vide hvilke oplysninger vi har om dig eller trække dit samtykke tilbage.

Du kan til enhver tid ændre eller rette i de oplysninger vi har om dig. Du skal blot kontakte os på digital@ilab.dk. Du kan også kontakte din arbejdsgiver direkte. Du må også meget gerne kontakte os, hvis du gerne vil vide hvilke oplysninger vi har om dig, eller hvis du ikke længere ønsker at vi skal bruge dine oplysninger. Vi gør dog opmærksom på, at det kan betyde, at du ikke længere kan anvende platformen, hvis dit samtykke tilbagekaldes.

Når der bliver behandlet oplysninger om dig, har du også altid mulighed for at klage til Datatilsynet, hvis du mener, at den behandling der finder sted ikke er lovlig. Du kan se mere herom på deres hjemmeside www.datatilsynet.dk.

Hvor længe skal vi bruge dine oplysninger

Vi opbevarer og behandler dine oplysninger lige så længe, som du gør brug af platformen. Hvis du sletter dig som bruger på platformen vil vi senest 3 måneder herefter slette de oplysninger vi har om dig. Du skal dog være opmærksom på, at vi kan have dine oplysninger fra en anden sammenhæng også. Hvis vi har det, kan det være, at vi fortsat behandler sådanne oplysninger, hvis vi har fået samtykke til det, eller hvis vi har en anden behandlingshjemmel.

Tak fordi du gav dig tid til at læse!